© 2018 Alle rettigheder reserveret
Anat Shafir er uddannet Kabbalistisk numerolog fra Israel hvor hun også har sine rødder. Anat er også uddannet i flere kabbalistiske terapier der omhandler metoden Biorgonomy, Sjœlens teknologi, Recall Healing og kanalisering via de jødiske ældgammle hellige bøger. Anat underviser på alle hold.
“Intet menneske går uberørt gennem livet. Vi er alle mærket og påvirket på både godt og ondt i vores liv, vores fortid, oplevelser, mennesker omkring os og meget andet. Det som er og har været godt, styrker og opløfter os og på samme måde nedbryder og blokerer negative oplevelser og hændelser os. Ubearbejdet kommer disse negative blokeringer meget nemt til at styre dele af vores tilværelse. Vi får det dårligt psykisk, fysisk, åndeligt, og ofte kan vi ikke forklare eller forstå hvorfor vi har det som vi har det. For det som har forårsaget vores blokeringer kan vi sjældent se. Vi skyder skylden på partneren, venner, familie, arbejde, for at vi har det som vi har det nu, og forstår ikke at det er vores indre blokeringer, der er årsagen.
Med Kabbalah kan du få hjælp til at gå tilbage til de virkelige årsager til at du føler og har det som du har det. Vi fører dig ad en genvej til årsagerne. I en samtale der er designet til IKKE at tale til dit intellekt, men til dit indre selv, sætter du selv ord på din egen smertes årsag. Ved at gå udenom og bagom vores intellekts og vores sansers filter er det nemlig muligt både at finde dine blokeringer og at give dig redskaber og vejledning til at reducere eller fjerne deres indflydelse i dit liv.” Citat af Anat Shafir
“Jeg startede på nummerologiuddannelsen fordi jeg så en mulighed for at lære mere om mennesker og om mig selv. For at blive klogere på, hvem jeg er som menneske og måske få chancen for senere at kunne hjælpe klienter med min viden. Jeg faldt især for kabbalistisk numerologi, fordi man her, ikke går ind for at ændre navn, men i stedet finde frem til, hvorfor man har fået netop dét navn, man har, og dermed finde frem til, hvad det er, man skal lære i sit liv. Derved føler jeg, man får nemmere ved at forstå hele sin livssituation og vokse som sjæl og menneske. At jeg er startet på uddannelsen har gjort, at jeg tænker mere over de situationer, jeg kommer ud for i mit liv. Især hvis jeg ofte havner i samme situation/mønster. Før ville jeg måske forsøge at glide lidt af på tingene, men nu forsøger jeg at tage fat i selve emnet og se på, hvad det er, jeg skal have lært og arbejdet med, så det ikke bliver ved med at forfølge mig. Selvindsigt og udvikling er nøgleordene for mig.”
Af Heidi Mikkelsen
“Da jeg i sin tid så et opslag for kabbalistisk numerologi vidste jeg, at jeg skulle deltage. Jeg anede for så vidt intet om det – men tiltrœkningskraften var stor lige fra begyndelse af. Det skulle vise sig at vœre en helt unik rejse, og Kabbalistik nummerologi har åbnet mange hemmelige døre til en forståelse af denne verden og mig selv jeg ikke ville kunne finde andre steder. Når man først påbegynder rejsen ind i denne verden af œldgamle visdom, er der ingen vej tilbage. Man skal dog vœre forberedt på at kigge dybt i sig selv og vœre klar på at Kabbalistisk numerologi i den grad også handler om at forstå sig selv og ens liv– først der kan man begynde at hjœlpe andre. Allerede efter første modul har jeg fået en dybere indsigt i at forstå sammenhœngen mellem livet (os mennesker iblandt) og vores sammenspil med universet.”
Af Karolina Mohr
© 2018 Alle rettigheder reserveret